Travel in South Africa with diabetes

 

 Rejser til Sydafrika - for diabetikere

Diabetic Travel forside
This page in english            

 

Turbeskrivelse af Kruger National Park - Swaziland.

9 nætter/10 dage. Indkvartering på turistklasse hotel inkl. morgenmad.

Highlights: 

Safari i Kruger National Park

Mpumalanga distriktet

Swaziland

 

Rundrejsen til Kruger National Park og Swaziland er inkl. helpension. (N. B, drikkevarer for egen regning).

--------------------

Dag 1: Ankomst Johannesburg int. Airport.

Check in på hotel

Ved ankomsten til hotellet byder sygeplejersken vores gæster velkommen. Der serveres mellemmåltid/frokost afhængigt af ankomst tidspunkt. Vi mødes kl 17.45 for at gennemgå turens detaljer. Velkomstmiddag kl 19.00

 

Dag 2: Fly fra Johannesburg til Kruger Airport.

Vi hentes i lufthavnen af personalet fra lodgen. Efter check in nyder vi vores første frokost med udsigt til Kruger National Park og Crocodile River. Om eftermiddagen vil vores professionelle guide ledsage os ud på vores første "game drive". Under solnedgang returnerer vi til lodgen, hvor en herlig middag er under forberedelse. Kl. 18.30 er der drinks med efterfølgende middag ved bålet under den sydlige stjernehimmel.

 

Dag 3: Heldags Safari i Kruger National Park .

Vi vækkes tidligt med et lille morgenmåltid og kører umiddelbart efter ind i den sydlige del af Kruger National Park, hvor hele dagen tilbringes med safarikørsel. Morgenmaden forberedes i bushen og nydes i ro og mag i parken. Et par timers middagspause tilbringes ved Lower Sabie eller Skukuza, mens dyrene alligevel er mest inaktive. Vores guide vil hele dagen holde udkig efter de mere skjulte attraktioner, som vi ikke selv umiddelbart ser. Efter en lang dag i bushen vender vi hjem til drinks og middag ved det åbne ildsted på lodgen.

 

Dag 4. august: Mpumalanga distriktet.

Morgenmaden nydes på lodgen. Med bus kører vi til det naturskønne Mpumalanga distrikt hvor hele dagen tilbringes. Vores guide viser os de smukkeste og mest populære steder, bl.a. White River og Mac Mac Falls samt Bourke's Luck Potholes, Blyde River Canyon og  Sudwala Caves. Efter endnu en lang dag vender vi hjem til en stille aften med middag ved bålet.

  

Dag 5: Heldags Safari i Kruger National Park .

Vi vækkes igen tidligt og får et lille morgenmåltid inden vi tager hul på en ny dag på udkig efter "The Big Five" i Kruger National Park. Aftenen tilbringes på lodgen.

 

Dag 6: Heldags Safari i Kruger National Park .

Efter den sædvanlige rutine med tidlig morgenvækning, er den sidste dag på jagt efter "The Big Five" forestående. Dagen vil forløbe som de tidligere safaridage, bortset fra at vi vil være hjemme på lodgen fra om eftermiddagen. Drinks og afskedsmiddag ved bålet efter en forrygende uge spækket med oplevelser du aldrig vil glemme....

 

Dag 7-9: Swaziland

Godt gemt mellem Sydafrika og Mozambique, ligger et af Afrikas sidste monarkier, Swaziland. Her skal vi opleve en  fantastisk bjergrig natur der gennemskæres af brusende floder og frodige dale. Safarioplevelserne er unikke pga. den store vildtbestand Befolkningen, som er meget imødekommende, holder fast i deres traditioner og kultur, hvilket vi vil opleve under vores besøg i en traditionel landsby. Kunsthåndværk af høj kvalitet tilbydes på adskillige markeder, og langs vejene. Dette lille kongerige er absolut et besøg værd.

 

Dag 10: Afrejse fra Johannesburg int. Airport efter individuelle tider.

(Der kan forekomme ændringer i programmet)