Tur South Africa for diabetes with Diabetic travel

 

 Rejser til Sydafrika - for diabetikere

Diabetic Travel forside
This page in english           

  

Tur beskrivelse Cape Town - Garden Route:

13 nætter/14 dage. Indkvartering på turistklasse hotel inkl. morgenmad.

Highlights: 

Cape Town

Avalon Springs, varme kilder

Cango Caves, drypstenshuler

Tsitsikamma National Park

Knysna Lagoon

Wilderness National Park

Garden Route Game Lodge

 

Indkvartering på turistklasse hotel inkl. morgenmad.

Garden Route rundrejsen er inkl. fuld pension med få undtagelser. (N. B, drikkevarer for egen regning).

 

--------------------

Dag 1: Ankomst Cape Town int. Airport.

Dag 1 - 7 er på egen hand i Cape Town

Check ind på hotel.

Ved ankomsten til hotellet byder sygeplejersken vores gæster velkommen. Der serveres mellemmåltid/frokost afhængigt af ankomst tidspunkt. Vi mødes kl. 17.45 for at gennemgå turens detaljer. Kl. 19.00 spiser vi velkomstmiddag.

Ugen kan benyttes til at udforske Cape Town og omegn på egen hånd, eller deltage i de udflugter som Cape Options tilbyder. For yderligere information om disse, se venligst nederst på denne side.

 

Dag 8: Afrejse fra Cape Town til Garden Route med bus kl. 8.30. Avalon Springs.

Bemærk venligst: Måltiderne er på de forudbestilte restauranter bestilt til vores faste serveringstider. Skulle omstændigheder uden for vores kontrol imidlertid opstå, vil vi sikre at det bedste alternativ bliver arrangeret.

Via Hex River Valey, gennem vinmarker så langt øjet rækker, kører vi til Montagu Spa, hvor vi nyder en frokost i det grønne. Efter en forfriskende svømmetur i de varme kilder, fortsætter vores rejse gennem det særprægede 'Little Karoo' til byen Oudshoorn. Vildtbiologen Grant introducerer os til det øde område samt til hans surikat-projekt. En varm velkomst venter os på De Zeekoe strudsefarm/guesthouse, hvor vi indkvarteres for natten. Middagen serveres under den afrikanske himmel.  

 

Dag 9: Rundtur på strudsefarmen. Cango Caves drypstenshuler.

(N. B, middag ikke inkluderet)

For de som ønsker at se surikaterne stå op, starter dagen kl. 5.45! Grant giver os mulighed for at komme på meget tæt hold af disse sjove dyr, som af natur er ekstremt sky. (Mod ekstra betaling). Efter morgenmaden får vi lejlighed til at kigge nærmere på farmens strudseavl.Vi fortsætter til  Cango Caves, hvor vi på en guidet tur får fremvist de arkæologiske huler. Badet i lys giver de fantastiske staglamitter og stalakitter et formidabelt indtryk af hulerne. Efter frokost kører vi til kystbyen Plettenberg, hvor vi tilbringer de næste to nætter. Aftenen til fri disposition.

 

Dag 10: Tsitsikamma National Park, Storms River. Aften cruise med middag.

Kl. 9.00 køre vi til Tsitsikamma National Forest og Storms River. Vi har et par timer på egen hånd til udforskning af parken eller til solbadning, før vi går om bord på båden, der den næste halve time sejler os gennem det smukke landskab. Efter picnic på stranden kører vi tilbage på hotellet. Med bus kører vi til Knysna kl.16.00. Vi starter sejlturen kl. 18.00, og spiser vores middag ombord, mens vi nyder solnedgangen.

 

Dag 11: WildernessNational Park.

(N. B, frokost ikke inkluderet)

Dagen er til fri disposition indtil kl.13.30 hvor vi kører fra hotellet til Knysna station. Herfra starter en særdeles smuk 3-timers  togtur, som fører os gennem Wilderness Nationalpark. Efter ankomsten til George kører vi til Kwelanga Country Retreat, hvor middagen serveres.

 

Dag 12: Garden Route Game Lodge

Efter morgenmaden er der mulighed for et par timers afslapning i den vidunderlige have, inden vi kører til Garden Route Game Lodge. Denne privat ejede park er det tætteste vi kan komme på safarikørsel i den sydligste del af Sydafrika. Eftermiddagen byder på en 2-timers tur i åben jeep rundt i parken sammen med en guide, som fortæller om de dyr og den vegetation vi ser. Parken er indehaver af en imponerende vildtbestand. Middagen indtages omkring det åbne ildsted.

 

Dag 13: Hermanus og Cape Town.

Efter en tidlig morgensafari, kører vi til Hermanus og spiser frokost, hvorefter turen går tilbage til Cape Town langs den betagende kyst. Ankomst til Cape Town sidst på eftermiddagen. Check in på ***Hotel. Evt. deltagelse i afskedsmiddag  Kl. 19.00 (for egen regning).

 

Dag 14: Hjemrejse efter individuelle rejsearrangementer.

 

(N.B, Ændringer i programmet kan forekomme).

 

 

                  

  Cape Options tilbyder flg. udflugter under opholdet i Cape Town:

Sygeplejersken deltager i alle udflugter arrangeret af Cape Options

(N. B, drikkevarer er for egen regning på alle udflugter, medmindre andet er nævnt)

 

 

Historiske Cape Town (fra 9.30 - ca. 16.30).

Pris p. p ZAR 500.

Med kabelbanen tager vi op på Taffelbjerget (dog afhængigt af vejret!) og nyder den 360 graders fantastiske udsigt til Cape Town og de omkringliggende kyster. Herefter går turen til den gamle fæstning, Castle Of Good Hope, dateret tilbage til 1600 tallet. Efterfølgende skal vi på en en kort byvandring gennem City. Turen går gennem den skyggefulde Company's Garden med de mange historiske bygninger samt de tamme egern der løber omkring på stierne. Picnic i parken under de pragtfulde gamle træer. Vi runder også African Craft Green Market, som er centrums farverige marked. Eftermiddagen afsluttes med et besøg i det smukke akvarium.

 

 

 

Vinlandet  (fra 9.30 - ca. 17.00)

Pris p. p: ZAR 750.

Bussen kører fra Cape Town kl. 9.00  Vi besøger vingården Zevenwacht Estate, hvor vi  bliver introduceret til vinfremstilling og får lejlighed til at smage de fortrinlige dråber. Ud over vin produceres der også ost af fineste kvalitet. Turen fortsætter til Spier Estate, hvor geparder opdrættes efter et nøje planlagt avlsprogram for at sikre artens fremtid. I byen Stellenbosch, som er landets næstældste by, er der mulighed for byvandring, hvor man overalt støder på de gamle, smukke bygninger. Frokost spises på den historiske kro, Der Alte Oude. Eftermiddagen vil vi tilbringe i Fraenshoek, hvor endnu en vinsmagning finder sted.

        

 

 

Cape Peninsula (fra 9.30 - ca. 17.00)

Pris. p. p.: ZAR 700.

Bussen kører fra Cape Town kl. 9.30. langs False Bay kysten og videre til Simonstown. Efter et kig på byen kører  vi til den utrolig smukke strand The Boulder's, hvor den berømte pingvin koloni besøges. Der er mulighed for at bade blandt pingvinerne i det klare vand. Efter picnic kører vi til Cape Of Good Hope Nature Reserve og Cape Point lighthouse, beliggende på Afrikas sydveatlige punkt. Vores hjemtur køres af den fantastiske Chapmans Peak Drive til Hout Bay hvor vi vil stoppe for kaffe på havnefronten. De hvide, verdensberømte strande ved Cape Towns mest eksklusive kystbyer, Bantry Bay, Clifton Bay  og Camps Bay, paseres på hjemvejen.

                    

 

 

Middag i den roterende restaurant på toppen af Hotel Ritz

Pris p. p. ZAR 350.

Vi bliver hentet i taxaer kl. 18.30, og kørt til Hotel Ritz, hvor vi får serveret en pragtfuld 3 retters menu med drikkevarer, akkompagneret til  toner fra  klaveret, og med en fantastisk udsigt til Cape Town i solnedgang. 

 

 

 

(N. B, ændringer på de enkelte dagsture kan forekomme)

Udover ovenstående ture, kan alt efter ønske arrangeres i samarbejde med Cape Options. Herunder også indkvartering på golfresorts.